På Dantes Plads arbejder tandlægen og den kliniske tandtekniker i tæt samarbejde og under samme tag.

Som patient opnår du flere fordele ved at få lavet din tandprotese på en klinik med både klinisk tandtekniker og tandlæge. Der kan bl.a nævnes både tids- og økonomiske besparelser samt mulighed for faglig sparring mellem dine behandlere om din behandlingsplan og dermed en optimal behandling der er skræddersyet til netop dig.

Nedenunder kan du læse om de mest almindelige protesetyper.

Delproteser
En delprotese kan erstatte tænder, som er mistet.
Den kan erstatte en enkelt tand, men er også en løsning hvis du kun har få tænder tilbage. Delprotesen sidder fast på de resterende tænder ved hjælp af støbte bøjler.
Helproteser
Hvis det viser sig, at ingen af dine tænder kan bevares, kan det blive nødvendigt med en helprotese. Den erstatter altså dine mistede eller manglende tænder.
Lad tandlægen undersøge, om nogle af dine egne tænder kan bevares, da dette ofte kan være en fordel.Skal de sidste tænder trækkes ud, gør vi det umiddelbart før vi udleverer protesen, idag er det ikke nødvendigt at gå tandløs. Hvis Deres helprotese ikke sidder tilstrækkeligt fast, kan dette problem afhjælpes ved at indsætte implantater og lave en tryklåsprotese. Tryklåsene sikrer, at protesen altid sidder fast, og at den ikke bevæger sig under tale og tygning.