Projektbeskrivelse

Misfarvning af tænder kan skyldes mange ting. Det kan være aflejring på tandoverfladen af farvestoffer fra mad og drikkevarer som kaffe, te og rødvin, men også visse former for medicin kan give misfarvninger.

Hos Tandklinikken Dantes Plads sikrer vi os først, at dine tænder og dit tandkød er sundt og velegnet til blegning. Først herefter kan tandblegningen indledes.

På klinikken har vi valgt at tilbyde tandblegning med Zoom, som er et grundigt afprøvet og gennemtestet produkt fra USA, og som udelukkende sælges til tandklinikker. Du kan derfor være sikker på, at behandlingen er skånsom.

Zoom fåes både som hjemmeblegning og klinikblegning.

Selve blegningen (klinikblegningen) varer omkring 45 minutter, men du skal sætte 1½-2 time af i kalenderen til blandt andet information og forberedelser.

Inkluderet i prisen er et sæt blegeskinner ,en til overmunden og en til undermunden,  til senere brug ved en eventuel hjemmeblegning.

 

Hjemmeblegning er et andet alternativ for at få et hvidere smil.

Det foregår på den måde, at vi tager et aftryk af dine tænder, og på klinikkens eget laboratorium  fremstiller blegeskinner, der er lavet individuelt til din tandsæt.

Skinnen skal du bruge hjemme sammen med et tilhørende blegningsmiddel efter grundig instruktion på klinikken. Vi kontrollerer løbende blegningen, når du kommer til tjek på klinikken.

Kontakt os for en konsultation, hvor du kan høre mere om mulighederne for tandblegning.